Rudeskift

Ruderep2.jpg Ruderep1.jpg

Få altid forruden skiftet professionelt

I dag er mange bilers forrude udstyret med sikkerhedsforanstaltninger og hjælp til komfort. Det stiller høje krav til professionel udskiftning at bevare alle funktioner.

Når ruder får stenslag, kan det ofte klares med en reparation, men er stenslaget stort eller ruden revnet, er det nødvendigt med en fuld udskiftning.
Moderne forruder er fulde af forskellige sensorer og sikkerhedsforanstaltninger samt diverse komfortfunktioner, og det stiller store krav til håndtering af reparation og udskiftning.

De avancerede forruder
En frontrude bør altid blive udskiftet af en professionel montør eller mekaniker, der kan kalibrere bilens system efter monteringen, så den bevarer sine egenskaber. Ruden kan være udstyret med for eksempel regn-sensor, varmetråde og kamera, som sikrer, at lyset blænder op og ned ved modkørende biler. Også “Automatic High Beam”, “Lane Departure Alert”, “Pre-Collision System”, Adaptive fartpilot og andet er ofte integreret i forruden på nyere biler. 
 
Ud over at selve udskiftningen er avanceret, er det vigtigt, at den nye forrude lever op til producenternes OE-krav. Dels på grund af sikkerhed, og dels for at bilen bevarer sin fabriksgaranti. Som bilejer er det fornuftigt at kunne stille de rigtige spørgsmål for at sikre sig, at udskiftning af forruden sker korrekt.

Mange regler for udskiftning
Først og fremmest er det godt at vide, hvornår en forrude bør blive udskiftet. Som hovedregel bør den udskiftes, hvis den har mere end syv stenslag, eller hvis stenslagene hæmmer udsynet. Det samme gælder, hvis et stenslag er større end tre millimeter og sidder i synsfeltet, eller hvis et stenslag udvikler sig til en revne.
 
Desuden er både specifikke temperaturforhold ved montage, specialværktøj og særlig lim en betingelse for et korrekt udført arbejde. Kun PU-baseret lim lever i dag op til bilproducenternes OE-krav og specifikationer. Det er også vigtigt, at karrosseri og interiør er afdækket, så bilen ikke får ridser, og at udskæring af den gamle rude sker skånsomt. Når den er fjernet, bliver primer og PU-baseret lim påført, og bilen er klar til at få en ny forrude.

Vælg altid professionelt
Alt i alt er der mange betingelser og forhold omkring udskiftning af forruden, der gør det klogt altid at vælge en professionel og erfaren montør eller mekaniker. På FTZ Akademi bliver der løbende uddannet specialister i både rudereparation og rudeskift, og både det værktøj og de materialer, der bliver brugt, samt selve ruderne lever op til alle OE-krav. Stenslag og skader sker, men der er heldigvis hjælp at hente. Og skulle uheldet være ude, kan du altid finde den nærmeste hjælp på ruderep.dk




I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net