Værkstedsindretning

Indretning2.png Indretning1.png

God ergonomi er god business

Selv om meget i en mekanikers job i dag handler om finteknik, kræver det stadig god fysik at håndtere tunge dæk og jonglere med værktøj. Derfor er ergonomi et vigtigt fokuspunkt for værksteder, der går op i sikkerhed og sund drift. 
Som bilejer er det ikke ligegyldigt, hvordan værkstedet fungerer, for det er en forretning som alle andre. Er der styr på struktur og sikkerhed, glider arbejdsgangene optimalt, og det kommer både bilerne og slutkunderne til gavn. Ergonomi er en vigtig ingrediens i at have et velfungerende værksted.

Alle vinder ved godt arbejdsmiljø
Mekanikerlærlinge hænger ikke på træerne, og de bedste stille krav, både under og efter uddannelse. Dygtige medarbejdere ønsker ordnede forhold og vil ikke at slide sig selv op på grund af dårlige arbejdsforhold. For værkstedsindehaveren er et ergonomisk godt arbejdsmiljø derfor en god investering.
 
Det rigtige udstyr er rentabelt på flere punkter, fordi arbejdet bliver mere effektivt, og der kommer færre sygedage. Det er kun tiltagende relevant, som pensionsalderen stiger. Det er alt sammen noget, der både kommer den enkelte mekaniker, værkstedets indehaver og i sidste ende slutkunden til gavn, fordi tid og kræfter bliver brugt på det rigtige – service og reparation af biler. Det er desuden sympatisk at have høj sikkerhed og ordnede forhold.

Tungere dæk kræver bedre udstyr
Ud over de ansattes stigende forventninger til arbejdsmiljøet skaber autobranchens forandringer også et behov for ændring af værkstedernes indretning. Der er kommet flere SUV-biler på de danske veje, og deres dæk er større og tungere end på almindelige personbiler.
 
Dækhåndtering er en af de blivende opgaver på ethvert værksted, men det er samtidig en af de rigtig tunge opgaver, der trætter kroppen og især ryggen. Det gælder dækskift men også dækopbevaring, der ofte forgår i mange meters højde. Med en dæklift kan værkstedet helt undgå tunge løft og samtidig højne sikkerheden betydeligt.

Ergonomi og optimal indretning
For både at styrke sikkerheden og skåne kroppen er der flere løsninger til selve dækservicearbejdet som for eksempel pumpestationer og sikkerhedspumpebure til beskyttelse under oppumpning af dæk. Især AHCON har forskellige former for løfteanordninger, rulleborde og andre hjælpemidler, der sikrer god ergonomi.
 
Et andet stærkt brand inden for optimal værkstedsindretning er FLEXLINE, der har strømlinet inventar, der kan bygges sammen til arbejdsstationer på værksteder. Ud over at det giver orden og struktur, der letter arbejdsgange, ser det også godt ud.
 
Hvis du vil høre mere om hvordan dit værksted kan indrettes, så tag fat i en af vores FTZ-konsulenter. De hjælper dig med at finde en løsning, som passer til dit værksted.




I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net