Aircondition

10 - Aircondition, 2.jpg 10 - Aircondition.jpg

Godt klima og ren luft i bilen

Aircondition og klimasystemer er ikke længere kun en luksus men standard i de fleste moderne biler. Derfor er det en god ide at vide noget om funktion og vedligehold.  
Øget komfort i kabinen og forbedret luftindtag med aircondition og klimasystemer er standard i de fleste moderne biler og ikke længere kun en luksus for de få. For den enkelte bilejer er det fornuftigt at vide noget om området for at kunne stille de rigtige spørgsmål til mekanikeren. 

Bilindustrien har investeret mange ressourcer i forskning i og udvikling. Derfor har værkstederne også skærpet fokus på vedligeholdelse af aircondition og klimasystemer, og flere mekanikere videreuddanner sig inden for området, fordi det kræver en vis indsigt.

Komplekse systemer
Systemerne i dag er en integreret del af køretøjets sikkerhed og komfort. Desuden både fylder og vejer de mindre, samtidig med at de af hensyn til brændstoføkonomien yder mere for mindre. Det er alt sammen godt, men har også gjort både systemer og komponenter følsomme, hvad der har gjort service og vedligeholdelse ekstra vigtig.

De fleste værksteder har en fyldestation, der er nødvendigt udstyr for at kunne servicere aircondition og klimasystemer. Ved reparationer skal anlægget tømmes helt ved at blive skyllet igennem, så det skal værkstedet have mulighed for.
Ved almindelig service skal der ske rens af kølemidler, og kun en del af anlæggets olie bliver aftappet og efterfølgende påfyldt. For værkstedet er der i denne forbindelse også mulighed for at udskifte komponenter. For eksempel kondenser, når den er tæret. Blæser når den er ødelagt af salt. Drivrem og strammer, der driver anlægget. Og så videre.

Vedligehold er vigtig
For bilejeren er service af anlæg en lille post i det samlede regnskab, og det sikrer, at slidte eller ødelagte komponenter bliver opdaget og udskiftet i tide, i stedet for at det ender med skader på anlægget, der kan komme til at koste dyrt. Ved service hvert andet år kan disse anlæg holde flere årtier uden nævneværdige omkostninger til vedligeholdelse.

For at kunne sikre passage af ren luft i kabinen og lang levetid på anlæg skal også dele som filtre og køleblæser udskiftes ind imellem. Gummislangerne er også et vigtigt og ofte overset fokusområde, fordi slangerne sidder i samme position, ofte i mange år. Ved udskiftning af komponenter og dele i systemet, kan slangen blive ændret væsentligt i vinklen. Hvis det sker, kan et af gummilagene i slangens opbygning gå løs, og det kan resultere i en øget modstand i systemet med driftsforstyrrelser til følge.   
Det er naturligvis værkstedets opgave at vide besked om alt dette, men for bilejeren er det klogt at kendte til området. Det sikrer, at aircondition og klimasystemer bliver håndteret korrekt, og at regningen ikke bliver større end nødvendigt.




I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net