Partikelfiltre

Partikelfiltre 2.jpg Partikelfiltre 1.jpg

Partikelfiltre er nu påkrævet

Fra 1. juli 2020 er der nye lovkrav om partikelfiltre på alle last- og varebiler. De lokale værksteder kan nemt montere de påkrævede filtre, der ikke kræver vedligeholdelse.
De største danske byer har særlige miljøzoner, hvor det udløser bøder ikke at have påmonteret de krævede partikelfiltre. Alle med varebiler og lastbiler på gule plader har fået direkte besked fra myndighederne.

For almindelige dieselpersonbiler er det også værd at være opmærksom. Går turen til Tyskland, gælder reglerne nemlig for alle. Heldigvis er det hurtigt og let at leve op til de nye lovkrav, og desuden sparer det bilejeren den årlige strafafgift på 1.000 kroner til dieselbiler uden partikelfilter.

Renser op til 70%
De danske værksteder er klar til at hjælpe med at påsætte de nye partikelfiltre. Mens originale filtre er bygget ind i bilens motorstyring og dermed elektronisk overvåget, kræver de eftermonterede filtre hverken overvågning eller styring.  

De nye partikelfiltre er en åben type, hvor udstødningen strømmer igennem, og dieselpartiklerne løbende bliver forbrændt for at undgå ophobning. De eftermonterede filtre har en effektiv rensning på mellem 30 og 70 procent, hvad der er inden for godkendelsesrammen.

Værkstederne er klar
I forbindelse med den nye lovgivning oplever de danske værksteder en stor efterspørgsel på partikelfiltre. Værkstedet står for selve monteringen af partikelfiltret, og herefter skal bilen til syn, så det fremgår af registreringsattesten, at bilen har det påkrævede partikelfilter.

Efter montering er der også mulighed for at få et grønt miljømærkat til at sætte i forruden. Det er især en god ide for biler, der vil kunne køre ind i tyske byer, hvor reglerne er endnu strammere end i Danmark.

Som landets største autogrossist får FTZ mange henvendelser fra værkstederne, der skal hjælpe de mange kunder. I FTZ’s webkatalog fremgår det tydeligt, hvilke partikelfiltre værkstederne kan købe, og i kassen, filteret kommer i, ligger alle de nødvendige dokumenter.

Ingen regel uden undtagelse
Har en bil brug for et partikelfilter, der ikke fremgår at FTZ’s webkatalog og måske endda ikke engang er muligt at skaffe, er det muligt at søge om dispensation for montering. Også her kan værkstederne hjælpe med at udfylde og indsende de nødvendige dokumenter.

De nye krav til partikelfiltre fremgår i Miljøbeskyttelsesloven og gælder for motorer med kompressionstænding, der kører i miljøzoner. Senest fra 1. juli 2020 skal være monteret et partikelfilter, medmindre køretøjet er registreret første gang den 1. januar 2007 eller senere. 

Se mere om lovkravene her: https://danskelove.dk/milj%C3%B8beskyttelsesloven/15b 




I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net