Kølervæsker

Kølervæske-ikon.jpg Viden vi deler.jpg

Bevar garanti med korrekt kølervæske

Bilproducenterne stiller mange krav for at opretholde komponentgarantien. En af de mere komplekse størrelser er noget så almindeligt som kølervæsker. Her er det derfor ekstra vigtigt at holde et vågent øje og ikke falde for en universalløsning – for den findes ikke.
Brug af forkert kølervæske kan på sigt risikere at give korrosion eller aflejringer i bilens varmeveksler, der så igen reducerer kabinevarmen. Derfor er det vigtigt at bruge den rigtige kølervæske, og hvad dét så er, kan være lidt af en jungle at finde ud af.

Bilproducerne har temmelig forskellige krav til indholdet af additiver, altså tilsætningsstoffer. Nogle af de additiver, den ene producent kræver, der er i kølervæsken, er forbudt af den anden producent. Derfor findes én universel kølervæske til alle biler ikke.

Undgå universal kølervæske
Volkswagen kræver for eksempel, at der er tilsat glycerin i kølervæsken til deres G13, mens alle andre bilproducenter forbyder lige præcis glycerin. Og sådan er der forskel på producenternes krav og forbud for en lang række additiver.

Fordi der er uenighed om additiver, er det ganske enkelt ikke muligt at kombinere alt i én kølervæske, hvis komponentgarantien skal holde. De fleste bilproducenter forbyder endda sammenblanding af forskellige kølervæsker, og hvis samme kølervæske bliver brugt til alle biler, bliver bilproducenternes forskrifter overtrådt før eller siden, og garantien bortfalder.

Vælg rigtigt fra begyndelsen
De fleste værksteder vil selvfølgelig helst sørge for at leve op til alle OE-krav, altså producentkrav, og passe godt på deres kunders biler. Det kan de med flere kendte mærker af kølervæske, og der findes også prisvenlige alternativer. GlycoTech serien er udviklet efter bilproducenternes anvisninger, så alle produkterne lever op til alle OE-krav for kølervæsker.

Markedsføring er en jungle, der er let at fare vild i, og især når det handler om kølervæsker. Hos FTZ fraråder vi altid at bruge universalkølervæsker, for der findes ikke én kølervæske, der virker, hvis bilproducenternes forskrifter skal overholdes i alle tilfælde.
Derfor anbefaler vi GlycoTech-serien, der lever op til alle OE-krav. Desuden bliver alle seriens kølervæskerne leveret færdigblandet. Dermed er GlycoTech både korrekt og let at anvende for værkstederne – og ikke mindst sikre for bilejerne.




I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net