Rekrutteringsprocessen i FTZ

Rekrutteringsprocessen

Rekrutteringsprocessen i FTZ
I FTZ er vores mål at finde netop de medarbejdere, der matcher vores kompetencebehov og værdier, og som vi tror på, vil trives i FTZ-kulturen. Det gør vi gennem en rekrutteringsproces, der tilgodeser, at både vi i FTZ og du som kandidat får mulighed for at vurdere, om der er et godt match.

Hvad kan du forvente, når du søger et job hos FTZ?
Det er ikke nok for os, at vi oplever et godt match – det er lige så vigtigt, at du kan se dig selv i FTZ og i jobbet. Derfor gør vi os umage og tager den nødvendige tid.

Ved leder- og specialiststillinger afholdes der oftest 2 samtaler, og vi beder dig udfylde en personprofil. Vi anvender for det meste DISC, og resultaterne herfra vil blive brugt som et dialogværktøj under den anden samtale. 
Ved øvrige stillinger er der ikke nødvendigvis en test, og der vil som regel blive afholdt en enkelt samtale.

Hovedformålet med samtalerne er at afklare gensidige forventninger.

Til sidst i processen er det sandsynligt, at vi vil kontakte en eller flere af dine referencer for at sikre det bedst mulige bedømmelsesgrundlag. Referencer indhentes kun ifølge forudgående aftale med dig.

Med andre ord afhænger processen af hvilken type stilling, der skal besættes, men fælles for alle er, at vi bestræber os på, at mødet med FTZ skal være en behagelig og positiv oplevelse.

FTZ er en mangfoldig virksomhed, hvor medarbejdere forenes af fælles værdier som bl.a. at være innovativ og værdiskabende. Vi opfordrer derfor alle til at søge - uanset etnisk baggrund, køn, alder, seksualitet, handicap eller religion.

Alle ansøgere vil blive behandlet individuelt og med respekt, og du vil opleve fuld fortrolighed i hele rekrutteringsprocessen.

Hvordan søger du? 
Vi slår alle ledige stillinger op på vores hjemmeside og på diverse eksterne jobsites som fx Jobindex samt på vores Facebook og LinkedIn profil. For at vi kan leve op til GDPR-reglerne, skal alle ansøgninger sendes via linket i vores annoncer.

Ansættelse
Hvis vi på baggrund af rekrutteringsprocessen vurderer et rigtigt match mellem din profil og stillingen, og hvis du samtidig synes, det kunne være spændende at arbejde for FTZ, vil vi tilbyde dig jobbet.

Fik du ikke jobbet?
Uanset udfaldet af samtalerne vil du få en tilbagemelding, og vi gemmer dit CV i vores database i op til 6 måneder.

Læs om håndtering af personoplysninger her




I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net