Ingen grund til rækkeviddeangst i Aars
Tilbage i juni 2023 fik Jan Larsen, indehaver af Point S i Aars, sat sin nye 120kW DC lynladestation fra drivee op.
”Jeg tænker også på at fremtidssikre mit forretningsgrundlag. Der kommer flere elbiler og snart kan du ikke tjene lige så meget på olieskift, som er noget af det vi tjener godt på i dag”, udtaler Jan.
I Jans tilfælde er beregningerne lavet sammen med drivee ud fra forventningen om, at han skal have to ladninger om dagen for at tjene på det. Hos Point S i Aars har de i gennemsnit 12 ladninger om ugen, så beregningerne har vist sig at holde stik.
I den første måned efter DC-laderen var installeret solgte han mere strøm end, hvad en gennemsnitlig husstand bruger om året.
Tid og komfort spiller en rolle
Der er ingen tvivl om, at tid spiller en rolle for dem der kører elbil. De er interesseret i at kunne komme hurtigt videre. I gennemsnit holder folk typisk ved lynladeren en halv time, hvorimod de holder ca. 3 timer ved de alm. AC-ladere, som værkstedet også har til rådighed.
Som en ekstra komfort og for at gøre sig attraktiv for kunderne har Point S sat støvsuger, vaskespand og dæktryksmåler op ved DC-laderen. Så kan kunderne rengøre bilen og tjekke dæktrykket, mens bilen lader op. Det rette dæktryk sikrer nemlig en bedre rækkevidde, så der er ingen grund til rækkeviddeangst hos ”el-bilisterne” i Aars-området. Og har man ikke lyst til at shine bilen lidt op eller sidde i bilen, mens man venter på den lader, så har Jan indrettet et opholdsrum ved siden af DC-laderen. Her kan kunderne slappe af med gratis kaffe og Wi-Fi.
Mulighed for mersalg
Inde i opholdsrummet er der sat sprinklervæske frem, så der dermed er mulighed for at lave et mersalg, mens kunden lader sin bil op. Det er desuden muligt at køre reklamer på ladestationens store display, enten for sin egen virksomhed eller andres. Man kan også vælge at sælge reklameplads på skærmen og på den vis også lave et mersalg.
I forhold til prissætning af strøm kan du vælge mellem fast eller variabel pris. Du kan ligeledes fastsætte den avance du ønsker. Har du variabel prissætning, så følger prisen de aktuelle elpriser, men din avance forbliver den samme.
De fleste lader ikke bilen helt op ved en DC-lader, men lader kun det nødvendige for at kunne komme hjem, hvor strømmen er billigere. Derfor kan man tillade sig at sætte avancen lidt op.
Støtte til lokalsamfundet
For Jan handler det både om at udvikle sin forretning, så den kan følge med tiden, men også om at gøre noget for sit lokalsamfund. Udover de lokale sponsorater som han allerede har, så påtænker han også at donere en del af overskuddet fra lynladeren til lokale foreninger eller sportsklubber.
”Hvis de lokale vil bruge mig, så vil jeg også være god ved dem”, siger han.
Emil Christensen, Key Account Manger i drivee tilføjer:
”Jan er en mand, der gerne vil bidrage til sit lokalsamfund, og det er noget vi hylder og har respekt for. Derfor arbejder vi pt. på en løsning, som skal gøre det mindre administrativt tungt at lave sådanne tiltag.”
Er du interesseret i at høre mere om mulighederne med ladestandere fra drivee, så tag fat i din lokale FTZ konsulent. Og ja, det er en høj investering, men afkastet er tilsvarende højt.
Fordele ved at investere i ladestandere:
- En ladestander viser, at du er foran på den grønne omstilling.
- En ladestander giver synlighed til dit værksted. Ladestandere fra drivee kan ses på GoogleMaps.
- Betaling med Apple Pay og Google Pay – alle kan benytte DC ladestationen.
- drivee ladestandere findes i de fleste bilers infotainment systemer, samt kan ses hos andre ladeoperatører.
Jan har indrettet et venterum til kunderne med gratis kaffe og Wi-Fi. Han har også tænkt i mersalg og har sat sprinklervæske ind i rummet, som man kan købe via MobilePay mens man venter.