FTZ samler aktiviteter i nyt innovativt og bæredygtigt hovedsæde

Mark
Marken i Rørup, der frem til 2024 bliver transformeret til FTZ’s nye moderne hovedsæde.

Danmarks førende leverandør til autobranchen samler viden, innovation og kompetencer under samme tag og bygger nyt domicil med et højteknologisk centrallager og distributionscenter. Det nye hovedsæde og distributionscenter, der vil stå klart i 2024, matcher fremtidige markedskrav og styrker FTZ’s effektivitet og konkurrenceevne samt virksomhedens, i forvejen, ledende position på det danske marked.

FTZ, som er Danmarks førende partner og leverandør til autobranchen med afdelinger i hele landet, samler centrallager, regionallager og administration samt FTZ Akademi i Rørup - ca. 20 km. vest for Odense. Her bygger virksomheden et nyt moderne og bæredygtigt hovedsæde med et højteknologisk centrallager og distributionscenter på et større erhvervsområde, der grænser op til motorvej E20.

”Vi ser et stort potentiale i at effektivisere vores lager- og distributionsprocesser samt at styrke vores arbejdsmiljø ved at samle viden, kompetencer og medarbejdere på tværs af afdelinger på én lokation. I dag er centrallager, regionallager og administration samt FTZ Akademi fordelt på seks lokationer i Odense, og vi er ganske enkelt vokset ud af vores rammer. Ved at samle alle afdelinger kommer vores mange medarbejdere tættere på vores kerneforretning. Hver medarbejder vil rent faktisk kunne se det nye centrallager og distributionscenter fra deres arbejdsplads”, udtaler Sven Kristensen, CEO hos FTZ.

Effektivitet og godt arbejdsmiljø
Det nye og moderne automatiserede centrallager og distributionscenter vil matche markedskravene i fremtiden. Det er vigtigt for virksomheden at fastholde den i forvejen høje leveringssikkerhed med over 135.000 varenumre på lager samt at sikre det høje serviceniveau med levering af reservedele og værktøj op til 10 gange dagligt til deres mange kunder, som er værksteder over hele landet.

”I de nye faciliteter kan vi skabe bedre rammer for at udvikle et omstillingsparat og agilt mindset i vores organisation, hvor vi har fokus på vidensdeling, effektiv distribution, høj service og leveringssikkerhed i verdensklasse”, fortæller Christian Heimer, Vicedirektør med ansvar for logistik og indkøb hos FTZ.

3D

Minimalt CO₂-aftryk
Der tænkes bæredygtighed ind på alle planer i FTZ’s nye hovedsæde, som forventes at stå klar til indflytning i 2024. Det nye hovedsæde bliver bygget med et minimalt CO₂-aftryk, hvor bæredygtige byggematerialer reducerer CO₂-udslippet til et minimum, og hvor vedvarende energikilder skal forsyne bygningerne med varme og varmt vand.

”Vi vil ligeledes anvende energieffektive teknologier, hvor f.eks. LED-belysning og ventilation skal sikre et godt indeklima samtidig med, at indretning og faciliteter skal styrke vores arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel. Desuden vil bygningen monteres med solcellepaneler på taget, og vi vil løbende udskifte vores varebiler til en grøn bilpark, hvor vi distribuerer varer via elbiler”, uddyber Christian Heimer.

Om FTZ

  • Danmarks største partner og leverandør til den professionelle autobranche.
  • Leverer reservedele, værktøj, dæk og forbrugsvarer til de professionelle værksteder.
  • 50 afdelinger fordelt i Danmark, Færøerne og Grønland.
  • Beskæftiger godt 1100 medarbejdere. 370 varebiler distribuerer varer op til ti gange dagligt fem dage i ugen rundt i hele Danmark.
  • Årlig omsætning på 2,5 milliarder.
  • FTZ Akademi tilbyder efteruddannelse og kursusforløb inden for teknik og værkstedsdrift til værksteder. Gennemfører mere end 500 kursus- og uddannelsesdage årligt.
  • Står bag de landsdækkende værkstedskoncepter: AutoMester, AutoMester E+, CarPeople, Din Bilpartner, Hella Service Partner, DriveClever, 100% Autotjek, nosign, CarNetwork, Karosseri og Skadecenter, Bosch Car Service (i samarbejde med Bosch Danmark).

Om nyt hovedsæde

  • Samler centrallager, regionallager og administration samt FTZ Akademi på én lokation.
  • FTZ har købt 23,6 hektar erhvervsjord i Rørup, ca. 20 km. vest for Odense ved motorvej E20.
  • Byggeri opstartes i 2022 og forventes klar til indflytning 2024.
  • Bygninger med et minimalt CO₂-aftryk. Bæredygtige byggematerialer, der reducerer CO₂-udslip.
  • Vedvarende energikilder til forsyning af varme og varmt vand.

 Domisil

For yderligere information
Kontakt venligst Sven Kristensen på sven.kristensen@ftz.dk eller presseansvarlig Camilla Djelby på camilla.djelby@ftz.dk eller tlf. +45 30310299 for yderligere kommentarer.




I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net