FTZ Akademi støtter landets værksteder med teknisk support til elbilreparationer. I takt med den stigende popularitet af elbiler og behovet for specialiserede reparationsmetoder, har Akademiet iværksat en ambitiøs strategi for at styrke supporten til alle landets værksteder.
FTZ Akademi vil hjælpe værkstederne med at mestre de nyeste teknologier og servicemetoder inden for elbilbranchen. Det gør de med kurser og uddannelse inden for el/hybrid, hvor mekanikerne kan blive certificeret til arbejdet med elbiler. Uddannelsen kan suppleres med online kurser i el/hybrid-teknologi via FTZ Uddannelsesportal, som rummer en bred vifte af online kurser. Sidst, men ikke mindst, sidder der et team af fageksperter klar til at hjælpe i Bilteknisk Support, hvis der skulle opstå spørgsmål til en reparation ude på værkstedet.
“Med disse tilbud sikrer vi, at værkstederne bliver fuldt udrustet til at servicere og reparere elbiler. Det er afgørende, ikke kun for at følge med i den teknologiske udvikling, men også for at imødekomme en stigende efterspørgsel efter mere bæredygtige transportløsninger,” udtaler Jesper Svendsen, leder af FTZ Akademi.
Underviserne på Akademiets uddannelser og kurser i el/hybrid-teknologi hjælper også til i Bilteknisk Support . Det er altså fagfolk, der er vant til at stå med hænderne i maskinrummet og finde løsningerne i praksis. Teknisk support til elbilreparationer og uddannelse sikrer, at værkstederne effektivt kan servicere og håndtere elbiler. Samspillet mellem support og uddannelse er afgørende for at optimere værkstedernes kompetencer, og dermed gøre overgangen til elbiler så smidig som mulig. Med den rette støtte og viden kan værkstederne imødekomme fremtidens krav.
Markant ændring i bilindustrien
“Vi er vidner til en markant ændring i bilindustrien med overgangen til eldrevne køretøjer. Det kræver en tilsvarende udvikling i den måde, vi tænker værkstedsarbejde og teknisk service på. Vores mål er ikke blot at formidle viden, men også at opbygge et netværk af fagfolk, som føler sig trygge ved og kompetente i at arbejde med disse nye biltyper,” siger Jesper Svendsen.
FTZ anvender sin omfattende erfaring og ekspertise til at skabe skræddersyede og konkurrencedygtige løsninger, der matcher værkstedernes og deres kunders specifikke behov. Med fagligt dygtige medarbejdere og en række stærke værkstedskæder under sin paraply, herunder AutoMester, AutoMester E+, Din Bilpartner, CarPeople og Hella Service Partner, sætter FTZ en ære i at fremme innovation og kvalitet i alle aspekter af sin virksomhed. Jesper Svendsen understreger dog, at alle værksteder er velkomne i FTZ Akademi, uanset om man er medlem af en kæde eller ej:
“Det er vores forpligtelse at sikre, at alle teknikere, uanset deres nuværende kompetenceniveau, har mulighederne og ressourcerne til at udvikle sig sammen med branchen. Vores tekniske træningsprogrammer, både fysiske og online, er endnu et skridt i retning af at realisere den vision,” tilføjer Jesper Svendsen.
Om FTZ Akademi
FTZ Akademi har siden 2009 bedrevet efteruddannelse til landets autoværksteder. Der afholdes ca. 500 kursus dage for mere end 1.500 kursister om året på deres lokationer i Odense, Aarhus og Glostrup. Find en oversigt over FTZ Akademis uddannelsestilbud og kom i kontakt med Bilteknisk Support via FTZ Uddannelsesportal. Det er gratis for FTZ’ kunder at oprette en profil på Uddannelsesportalen.