Med en innovation tilgang til uddannelse, der bryder de traditionelle rammer, sætter FTZ Akademi nye standarder i efteruddannelsen af mekanikere. Akademiet styrker mekanikeruddannelsen med en fusion af teori og praksis.
Ved at kombinere teoretisk viden med praktisk anvendelse og test har akademiet skabt en serie af artikel- og videodokumentationer, der ikke blot uddanner, men også former fremtidens mekanikere. Disse materialer bygger på principper fra læringsteorier som konstruktivisme og situeret læring, som sikrer, at læringen ikke kun forbliver teoretisk, men bliver en integreret del af kursisternes daglige praksis.
“Vores tilgang til uddannelse er designet til at gøre læringen mere relevant og anvendelig i de daglige arbejdsopgaver hos værkstederne. Ved at sammenflette teori med praktiske øvelser, giver vi vores kursister de bedste forudsætninger for at udvikle sig til dygtige fagfolk, der kan håndtere fremtidens teknologiske udfordringer,” siger Jesper Svendsen, leder af FTZ Akademi.
Online kurser
De online kurser har allerede vist sig at være effektive. Kursister rapporterer om en markant forbedring af deres færdigheder, og værksteder oplever forbedringer i både effektivitet og kvalitet af det udførte arbejde. Dette er især vigtigt i en tid, hvor bilindustrien gennemgår store forandringer med introduktionen af nye teknologier som elbiler og avancerede diagnose systemer.
“Integrationen af avanceret teknologi i undervisningen forbereder vores kursister på at møde og håndtere branchens udfordringer. Det er essentielt, at vores uddannelsesprogrammer ikke kun følger med tiden, men også skaber fremtiden inden for bilteknisk ekspertise,” fortsætter Jesper Svendsen.
En del af FTZ
FTZ Akademi er en del af FTZ, der som Danmarks markedsledende leverandør af reservedele og værkstedsløsninger, forpligter sig til at levere ikke kun reservedele, men også uddannelse, der understøtter hele autobranchen. Med mere end 1.100 medarbejdere og en række stærke værkstedskæder under sit tag som AutoMester, AutoMester E+, Din Bilpartner, CarPeople og Hella Service Partner – er FTZ’ engagement i kvalitet og innovation en central del af hverdagslivet og arbejdet på værkstederne.
“Vores mission er at sikre, at alle mekanikere uanset deres nuværende niveau får adgang til uddannelse og ressourcer, der kan fremme deres færdigheder og viden. Gennem uddannelse styrker vi hele branchen og sikrer, at vores kunder altid får de bedste løsninger – hver gang,” afslutter Jesper Svendsen.
Du kan læse mere om FTZ Akademis kurser og se kursus oversigten på deres uddannelsesportal.