FTZ’ nye højteknologiske centrallager kan lave over 6.000 plukninger i timen
FTZ’ nye højteknologiske centrallager kan lave over 6.000 plukninger i timen
Danmarks største autogrossist, FTZ, optimerer deres lager- og distributionsproces med et nyt, højteknologisk centrallager. Med 132 robotter, der opererer døgnet rundt, kan FTZ administrere deres 135.000 varenumre langt hurtigere og mere effektivt.
I Rørup, cirka 20 km vest for Odense, opfører FTZ et nyt domicil med et højteknologisk centrallager og distributionscenter. Lageret, som fylder 35.000 m² – svarende til fire gange størrelsen på Odense stadion – vil forbedre logistikken betydeligt for FTZ.
“De 132 robotter, vi bruger på centrallageret, har en samlet kapacitet til at lave 6.000 plukninger i timen, hvilket øger vores logistikhastighed markant. Systemet er designet til at plukke varer fra 120.000 kasser. Det er et enormt setup, og det kommer til at have en stor betydning, at vi nu kan have alle varer samlet et sted,” fortæller Kim Storbank, Logistikdirektør i FTZ.
FTZ har på centrallageret valgt et OSR Shuttle-system fra det østrigske selskab KNAPP, der er specialiseret i lagerautomatisering og lagerlogistiksoftware. Systemet passer bedst til FTZ’s behov, som kræver stor volumen for at sikre, at autogrosisten fortsat kan levere reservedele og værktøj op til 10 gange dagligt til deres kunder i hele landet.
“Vi har valgt denne løsning, fordi den kan servicere 80 pct. af vores sortiment. Da vi servicerer kunderne direkte, har vi behov for en højteknologisk løsning, og netop derfor har vi valgt denne løsning fra KNAPP, da den sikrer et højt og hurtigt output,” fortæller Kim Storbank.
Kunstig intelligens
Softwaren, der driver det nye centrallager og distributionscenter, bruger kunstig intelligens til at optimere lager- og distributionsprocessen. Det bidrager til øget effektivitet og præcision i driften.
“Selve logikken i automatlageret, hvordan varerne skal placeres, er baseret på kunstig intelligens og algoritmer, der beregner den mest optimale placering. Systemet ved selv, hvor varerne skal være placeret. Teknologien kan også forberede til næste dag, så varerne er placeret mest optimalt til de travle perioder,” forklarer Kim Storbank.
Den avancerede teknologi forbedrer ikke bare håndteringen af varerne, men også plukkeprocessen ved sluttrinet, hvor varerne ender, inden de sendes ud til kunderne. FTZ har lavet en løsning, hvor mennesker og robotter samarbejder side om side.
“På en ud af seks plukstationer har vi en robot med vision-teknologi. Robotten er udstyret med et kamera, der kan identificere og plukke varerne, selv når de ligger hulter til bulter. Robotten lærer løbende at optimere plukningen af varerne. Målet er, at robotter måske kan håndtere halvdelen af plukarbejdet i fremtiden, men vi forventer ikke, at de kan tage over for alle produkterne,” fortæller Kim Storbank.
Centrallageret forventes at være i drift i 2. kvartal 2025.
FTZ styrker digitaliseringen af autobranchen med et nyt samarbejde med softwarevirksomheden Dirigento. Samarbejdet betyder, at værksteder i FTZ’s netværk fremover
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.