Pressemeddelelser

Skrevet den 26. september 2024

FTZ går live med ny chatfunktion i FTZshop

FTZ er stolte af at kunne meddele, at deres nyeste service, chatfunktion i FTZshop, nu er live og tilgængelig for alle kunder. Med denne lancering styrker Danmarks førende autogrossist sin digitale tilstedeværelse og tilbyder en mere direkte og hurtig service.

Salgschef hos FTZ Kasper Hammann udtaler sig: “Med chatfunktionen har vi skabt en service, der virkelig gør en forskel for vores kunder. Vi kan nu møde dem i realtid, præcis når de har brug for det, og give dem den bedst mulige sparring baseret på den bil og de reservedele, de kigger på i FTZshoppen.”

Få svar inden for få sekunder

Den nye chatfunktion gør det muligt for kunden at få svar på deres spørgsmål på få sekunder. Den hurtige responstid er et centralt element i den nye service, som betyder hurtig hjælp til alt fra valg af bremseskiver til leveringstider – uden at skulle afbryde deres arbejde på værkstedet.

Stadig samme personlige service

En vigtig fordel ved chatten er, at kunden altid møder en ægte person i den anden ende, ikke en AI eller automatiseret chatbot. Med et dedikeret team af medarbejdere, er kunden sikret en personlig og kvalificeret dialog.

“Det er vigtigt for os, at vores kunder får den bedst mulige sparring fra en fagperson, der forstår deres behov og kan løse deres udfordringer hurtigt og præcist,” udtaler Kasper Hammann.

Forbedret kundeoplevelse

Chatfunktionen spiller en central rolle i at skabe et værdifuldt samarbejde med landets værksteder og understøtter virksomhedens nyligt lancerede værdier.

”Denne lancering afspejler FTZ’s ambition om altid at handle med ordentlighed, samarbejde tæt med kunderne gennem en autentisk, menneskelig service samtidig med at udvikle os for at imødekomme deres behov”.

”Chatten er et godt eksempel på, hvordan vi efterlever vores værdier og vores vision om at være den ultimative partner til vores kunder”, fortæller Kasper afslutningsvist.

Chatfunktionen er et supplement til FTZ’s eksisterende portefølje af services, og sammen med de øvrige tilbud, har kunderne altid adgang til den hjælp, de har brug for, når de har brug for det.

Del online på:

Find andre opslag

FTZ

Nyheder & Presse