Pressemeddelelser

Skrevet den 29. november 2024

Danskere vil have alkohollås i bilerne

En ny undersøgelse viser, at der er bred støtte i Danmark til at gøre alkohollåse obligatoriske i biler. Flertallet af de adspurgte danskere vil have alkohollås i bilerne, faktisk hele 57 pct. bakker op om dette tiltag.

Det placerer Danmark på linje med de øvrige nordiske lande som Sverige og Norge, når det kommer til alkohollåse i bilerne. I Sverige støtter 65 pct. af befolkningen indførelsen af alkohollåse, mens 59 pct. af nordmændene er enige. I Finland er opbakningen mere delt, hvor 39 pct. støtter forslaget, og 37 pct. er imod.

Stærk vilje blandt danskerne

Michael Lauesen, der er strategisk udviklingschef og ansvarlig for værkstedskæderne AutoMester, CarPeople, Din Bilpartner, Hella Service Partner glæder sig over danskernes stærke vilje til at gøre noget mod spritkørsel.

“Det er tydeligt, at der er en stærk vilje blandt danskerne til at tage yderligere skridt for at øge trafiksikkerheden og reducere risikoen for alkoholrelaterede ulykker. Vi vil hos AutoMester, CarPeople, Din Bilpartner, Hella Service Partner, fokusere på dette for at sikre, at vi kan levere løsninger, der understøtter trafiksikkerhed og beskytter både bilister og fodgængere på vejene,” siger Michael Lauesen.

Undersøgelsen viser, at alkoholrelaterede ulykker fortsat er en alvorlig bekymring i Norden, hvor lande som Sverige i 2023 oplevede 52 dødsfald relateret til spirituskørsel. Selvom der ikke er nogen generel lov om alkohollåse i de nordiske lande, viser undersøgelsen en voksende opbakning til at overveje sådanne tiltag som et middel til at forhindre spirituskørsel.

Om undersøgelsen

MEKO, der er moderselskab til FTZ, har igennem flere år udarbejdet Mobility Barometer – den største undersøgelse i norden omhandlende mobilitets vaner og trends hos befolkningen. Over 4000 mennesker har deltaget i undersøgelsen. Mobility Barometer undersøgelsen giver indblik i forbrugernes holdninger til elektriske biler, ny forbrugeradfærd og bæredygtighed.  

Om MEKO

MEKO’s vision er “to enable mobility – today, tomorrow and in the future”. Målet er at være den mest attraktive partner for alle, der kører, reparerer og vedligeholder køretøjer i Nordeuropa. MEKO er markedsleder med tilstedeværelse i otte lande, 600 afdelinger og 20.000 værkstedskunder, herunder 4.500 værksteder, der opererer under egne mærker. Disse inkluderer bl.a. Mekonomen, MECA, BilXtra, AutoMester, Din Bilpartner, Hella Service Partner, CarPeople, Fixus – blandt mange andre.

Del online på:

Find andre opslag

FTZ

Nyheder & Presse