Strategi og målsætninger
Bæredygtighed
Strategi og målsætninger
FTZ er en del af MEKO og deler koncernens bæredygtighedsstrategi. I Danmark arbejder vi med at omsætte strategien til konkrete indsatser, der er integreret i vores forretning og understøtter ansvarlig og bæredygtig mobilitet.
FTZ bidrager bl.a. ved at:
- arbejde ud fra MEKO’s klimamål baseret på Science Based Targets
- være en attraktiv og ansvarlig arbejdsplads
- øge fokus på cirkulære og mere miljøvenlige produktvalg
Vi styrker værkstederne ved at:
- reducere miljøpåvirkninger i egen drift og værdikæde
- udvikle kompetencer hos vores egne og tilknyttede værksteder
- skabe et sikkert, inkluderende og ligestillet arbejdsmiljø
Vi understøtter fremtidens mobilitet ved at:
- sikre service til lavemissionskøretøjer
- fremme ansvarlig og cirkulær brug af køretøjer
- guide kunder mod relevante bæredygtige løsninger
Hos FTZ er vores forretning bygget på netop det: at forlænge levetiden på dele, produkter og køretøjer, så vi udnytter materialer smartere og reducerer behovet for ny produktion.
Ved at holde reservedele i kredsløb gennem cirkulære produkter, returordninger og kvalitetssikret renovering, kan vi sammen med vores kunder være en aktiv del af den bæredygtige omstilling, som bilbranchen står midt i. Der er store gevinster ved at sænke forbruget – også når det gælder bilens livscyklus.
Bæredygtighed
Klima og energimål
Som en del af MEKO arbejder FTZ efter Science Based Targets initiative (SBTi). Det betyder, at vores klimamål er en del af MEKO‑koncernens samlede forpligtelser, som bygger på den nyeste klimavidenskab og Paris‑aftalens målsætninger.
MEKO – og dermed FTZ – har forpligtet sig til:
- 55 % reduktion af Scope 1 og 2‑udledninger inden 2033
- NetZero i 2050
Derudover arbejder vi i FTZ med at reducere vores Scope 3‑udledninger gennem tættere samarbejde med leverandører, kunder og koncepter, samt gennem en styrket indsats for cirkulære løsninger og ansvarlige produktvalg.
Vores klimaindsats understøttes af konkrete tiltag i FTZ såsom elektrificering af flåden, optimeret logistik og energieffektive løsninger i vores nye hovedsæde bygget efter DGNB Guld‑standarden.
FAKTABOKS
Hvad er Science based target (SBT)?
Et Science Based Target (SBT) er et klimamål for virksomheder, der er fastsat i overensstemmelse med den nyeste klimavidenskab. Målet skal sikre, at virksomhedens reduktion af drivhusgasudledninger er tilstrækkelig til at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 1,5°C eller “godt under 2°C” i tråd med Parisaftalen. SBT’er valideres af Science Based Targets initiative (SBTi).
Hvad betyder NetZero?
NetZero betyder, at en virksomhed, organisation eller et land balancerer mængden af udledte drivhusgasser med tilsvarende mængder, der fjernes fra atmosfæren, så mængderne går i nul.