Konkrete tiltag

Bæredygtighed

Vi gør bæredygtighed til en del af hverdagen hos FTZ

Elektrificering af egen flåde

Transport er et af de områder, hvor vi kan gøre den største forskel. Vores service- og distributionsflåde kører hver dag, hvad der svarer til to gange rundt om jorden for at levere til kunderne. Det er en stor opgave – og et stort ansvar.

For at reducere dette aftryk har vi sat gang i en omstilling frem mod 2030, hvor vores udbringningsbiler løbende skiftes fra benzin og diesel til el. Denne transformation er kompleks, men med større og mere effektive lagre samt et stærkt centrallager i Rørup kan vi optimere logistikken og reducere transportafstande – til gavn for både miljøet og vores kunder.

For at understøtte skiftet til elbiler har vi etableret et stort antal ladestandere ved hovedkontoret og udvalgte lokationer. Det giver mulighed for opladning af både vores egne biler og medarbejdernes køretøjer. Denne indsats er et vigtigt bidrag til FTZ’s arbejde med at reducere vores Scope 1- og 2-udledninger i tråd med MEKO’s Science Based Targets.

Nyt hovedkontor bygget efter DGNB Guld

I 2025 tog FTZ’s sit nye hovedsæde og logistikcenter i Rørup i brug. Det er bygget efter DGNB Guld-standarden, som sikrer energieffektivitet, sunde materialer og et bæredygtigt arbejdsmiljø. DGNB-certificeringen stiller krav til miljømæssig, økonomisk og social kvalitet – og her spiller vores solcelleanlæg en central rolle.

Solcelleanlægget sender årligt ca. 126.500 kWh tilbage til elnettet og dækker et areal svarende til en mindre fodboldbane. I perioder med høj produktion leverer FTZ derfor overskudsstrøm til elnettet. Anlægget dækker dermed ikke alene en væsentlig del af vores eget elforbrug, men bidrager også aktivt til den samlede energiforsyning

Bæredygtighed

Initiativer hos AutoMester E+

FTZ har flere forskellige koncepter under sig, bl.a. AutoMester E+. Over 180 værksteder har valgt AutoMester E+ for at gå i en mere bæredygtig retning. Kæden har et stærkt fokus på service og vedligehold af el- og hybridbiler, men arbejder samtidig ud fra en bredere strategi, der omfatter trivsel, kultur, digitalisering og reduktion af miljøpåvirkningen.

Som en del af AutoMester E+ får værkstederne adgang til professionel vejledning i miljøvenlig kørsel samt konkrete anbefalinger til, hvordan både benzin- og dieselbiler kan optimeres med fokus på lavere forbrug og reduceret miljøbelastning. Derudover tilbydes praktiske råd om energibesparelser på værkstedet, valg af mere miljøvenlige dæktyper og korrekt affaldshåndtering. AutoMester E+-værksteder får samtidig støtte til deres ESG-arbejde, herunder hjælp til at strukturere og dokumentere relevante data til afrapportering.

Derudover har AutoMester E+ gennemført et mangeårigt fælles initiativ, hvor 20.000 træer er blevet plantet i samarbejde med lokale skoler og med støtte fra værkstedernes kunder. Projektet har både bidraget til lokalmiljøerne og skabt synlige resultater i fællesskabets ånd. Læs mere her: Plant et træ